Træningsgrupper

AGF Atletik er en del af Aarhus Gymnastikforening af 1880 og består af ca. 150 medlemmer fordelt på:

  • U23 & Senior
  • LIFE (Løb, Intervaller, Fællesskab og Energi)
  • Ungdom

AGF Atletik er inden for mellemdistanceløb blandt de absolut bedste klubber i Danmark.

Fremmøde og træning
Vi mødes:

  • Sommer: Ceres Park indgang B1-B3
  • Vinter: Marselisborghallen

Kom gerne et par minutter før, så du kan nå at hilse på de andre!

I den mørke tid løbes i tøj med reflekser og/eller lys. Færdselsregler bør altid overholdes. Vær særligt opmærksom på at give plads til andre løbere, gående og cyklende på stierne.

Sociale Medier

AGF Atletik benytter forskellige kommunikationskanaler på de sociale medier, hvoraf for eksempel Instagramprofilen ”AGF Atletik Elite” har en del aktivitet. Hver træningsgruppe har en Facebook-gruppe til kommunikation blandt medlemmerne.

Kontingent

Kontingent opkræves per 1. maj og 1. november.

Deltagelse i stævner og motionsløb

Det er vigtigt, at du som løber i AGF sørger for at repræsentere klubben bedst muligt ved bred deltagelse i Cross Nationals, danske mesterskaber samt diverse andre stævner og motionsløb. AGF Atletik betaler startpenge og i visse tilfælde transportudgifter til danske mesterskaber, Cross Nationals og banestævner under Dansk Atletik Forbund.

Bestyrelsen udpeger hvert år et antal løb under Aarhus Motion, som medlemmerne kan deltage gratis i. Andre motionsløb er som udgangspunkt for egen regning.

Når klubben betaler for startpenge og/eller transport, er det et ufravigeligt krav, at man tilmelder sig med klubbens navn (hvis man selv står for tilmelding) og løber i klubdragt.

Bemærk at klubbens udgifter til stævner og løb er en stor post på budgettet. Vi forventer derfor seriøsitet ved tilmelding. Hvis man alligevel er tvunget til at melde afbud på grund af skade eller sygdom, skal dette meddeles træneren hurtigst muligt.

Beklædning

Til de officielle atletikstævner og løb betalt af klubben skal du løbe i klubdragt, dvs. sorte bukser (lange/korte tights eller splitshorts) og hvid singlet med AGF-logo. Alle medlemmer kan få udleveret en gratis klubsinglet til brug ved konkurrencer. Vi opfordrer til, at man også benytter klubtøjet ved andre motionsløb for at reklamere for klubben. 

Derudover har klubben en konkurrencetøjpakke (jakke, t-shirt/top og underdel), som kan købes til en fordelagtig pris.

Adidas er vores tøjsponsor og Adidas-tøj og -sko kan købes direkte gennem klubben med 40 % rabat i forhold til vejledende udsalgspris.  Træner Lars Berså (bersaa@stofanet.dk) er vores kontakt hos Adidas, og du kan bestille tøj/sko gennem ham. 

Som medlem af AGF Atletik får du endvidere rabat på produkter i butikken Løberen på Vester Allé i Aarhus. 

I den mørke tid skal bør løbes med refleksvest eller lignende. Dette er et krav i ungdomsafdelingen, og de voksne opfordres til at være gode forbilleder.

Aarhus Motion

Aarhus Motion er vores største sponsor. Derfor bakker vi altid gerne op om deres arrangementer og hjælper til, når der er behov for det.

Behandlingstilbud

Vores trænere er meget erfarne med hensyn til skader, men det kan være svært at bruge den nødvendige tid på den enkelte løber. Derfor har klubben forskellige behandlingstilbud, der er beskrevet på hjemmesiden.

Yderligere information

Her på hjemmesiden kan du finde mere information. Der er blandt andet en oversigt over klubbens bestyrelse, som er åbne overfor nye tiltag.