Primær distance: 3000 m og 5000 m

Elitegruppe: International sub-elite

Beskæftigelse: Tandlægestuderende på AU

“Siden jeg var meget lille, har min dagligdag altid været bygget op omkring sport, uanset om det var håndbold, ridning, gymnastik eller triathlon. Til sidst faldt valget af sportsgren på den sidstnævnte. Jeg har dyrket triathlon siden jeg var 13 år gammel, og jeg har løbet i endnu længere tid. Jeg har altid elsket at løbe, og jeg fandt ud af, jeg var god til det, da jeg satte min første danske rekord på 3000 m for P16 i tiden 9.54.90 (inde). Min primære sportsgren er triathlon, men jeg løber glædeligt crossstævner om vinteren, hvor jeg både har deltaget i DM, NM, EM og VM cross. Sport bidrager med en masse store, inspirerende og sjove oplevelser, hvor mesterskaberne i cross ikke har været nogen undtagelse.”

Største løbsoplevelse: I 2015 var jeg en del af det danske juniorhold, der vandt EM bronze i Hyères i Frankrig. Det var stort, at vinde over nationer som bl.a. Frankrig, og vi sikrede samtidig Danmarks første medalje i mesterskabet siden 1997. Derudover vandt jeg i 2017 guld ved NM i cross for junior piger, og i starten af 2018 løb jeg PR på 3000 m i Uppsala i tiden 9.23.34, da jeg repræsenterede Danmark ved Nordenkampen. Det er alle sammen store løbsoplevelser, som jeg bestemt vil huske glad tilbage på.

Personlige rekorder:
3000 m: 9.23.34 (inde, 2018)
5000 m: 16.34.62 (ude, 2018)

Danske rekorder:
3000 m P16: 9.54.90 (inde)
3000 m P17: 9.51.99 (inde)