Mookie Fittussy

Mookie (2)Trænings gruppe

Ungdom

Om Mookie

Jeg er født i 1960, gift med Inge-Marie og sammen har vi fire voksne børn på 20, 24, 26 og 29 år.  Jeg er uddannet Svagstrøm Ingeniør/Tekniker indenfor styring og regulering. Jeg bruger min fritid på familie, træning og AGF atletik.

Er cheftræner for AGF ungdom og daglig træner for mellemdistance ungdom og personlig træner for enkelte. Mookie hjælper alle unge i klubben med genoptræning efter langvarig skader eller sygdom.

Arbejder til dagligt som robot programmør/teknikker hos Kjærgaard A/S

Træner- og Løbebaggrund

Jeg har været elitesoldat, hvor jeg har en baggrund i ekstrem- samt langdistance løb fra militæret.
Min træner baggrund startede i 2005, hvor min mindste datter startede i AGF atletik. Her startede jeg som hjælpetræner, hvor efter jeg har været cheftræner for 11-16 årige siden 2007. Dengang havde jeg 5 løbere på holdet, i dag er der over 50 løbere.

Inspiration, viden og uddannelse kommer fra tidligere landstræner og AGF elite træner Thomas Nolan, allerede fra 2008 med DAF’s mellem/lang niveau 2 trænerkursus med fokus på 800-1500m.

Spiskompetence

Jeg går meget op i at få den enkelte løber til at fokusere på det som er vigtigste, samt undlade at bruge krudt på det der er uvæsentligt. Det er mit indtryk at en del løbere retter fokus på ligegyldigheder frem for der, hvor der virkelig er fremgang at hente.

 

Trænings filosofi

Efter flere år som aktiv løber og løbetræner i AGF er min konklusion at løbetræning er uhyre simpelt, hvor min filosofi er de følgende simple 7 regler:

  • Lær at tro på dig selv og hav selvtillid. Tro på, at det du gør, er det rigtige
  • Hav det sjovt mens du træner, så du ikke mister glæden ved at træne
  • Tilpas træningen så den passer til din hverdag, dit temperament og      ønske om afveksling eller ensartethed
  • Hav et mål med hvert træningspas og variere din træning med alternativ.
  • Træningsplanlægningen skal ske ift. de faktorer der er vigtigst for præstationsevnen på din favoritdistance
  • Inddrag dine erfaringer og juster programmet hen ad vejen
  • Lyt til din krop og hav respekt for den

Største træneroplevelse i AGF

  • At blive nominer af børn og forældre til Danmarks bedste træner
  • At være med til DR’s Sports Galla show i 2014, og være blandt de sidste 3 finalister.
  • At blive anerkendt som træner hvor jeg modtaget følger priser.
    • 2010 Kaj Wohlerts sølvfad
    • 2013 Kaj Wolherts sølvfad
    • 2014 Nordea Aarhus Skt. Clemens Torvet Århus sportsnavn
    • 2014 Nordea fonden Årets Sportprisen
  • At se dem jeg har trænet et par år tilbage er blandt de bedste i Europa.

Det bedste ved at være træner i AGF

  • At se, at mine løbere er glade når de kommer til træning.
  • At mine løbere vender tilbage til klubben efter at have været skadet, været på rejse eller andet.

Hvad er målet med træningen fremover

Jeg har en ambition om at se mine løbere få en international karriere, og en dag se dem deltage i OL

Derudover at give en hånd til eliteløberne/ eliterne ungdom på 800-1500 meter, med den erfaring jeg har indenfor området.

Citat

“Hav disciplin og glæde til træning” – Mookie

Kontakt

Mail:     agfatletik.ungdom(a)gmail.com

Mobil:   4080 0197